Hvordan er det lige, man kommer fra Jylland til Hillerød? Det har vi den perfekte løsning på!
Vi har arrangeret en fællesbus fra Jylland til Discipeltræf med opsamling ved stationerne i Skjern, Herning og Fredericia. Den kan du køre med både frem og tilbage. Eller bare den ene vej. Så bliver det jo ikke meget nemmere!
Turen koster 200 kr. pr. vej uanset, hvor du står på.
Er du medlem af KFS får du 15% i rabat på billetten (hvilket vil sige, at det koster 170 kr. pr vej).
Afgang - Lørdag:
Skjern: 13:30
Herning: 14:15
Fredericia: 15:30
Tilmelding: Du tilmelder dig fællesbussen samtidig med, at du tilmelder dig Discipeltræf.
Ankommer du med tog til Hillerød St., skal du tage lokaltoget videre mod Tisvildeleje og stå af på 'Slotspavillonen St'. Herfra er der 5 minutters gang til LMH.
- Bibel
- Overnatningsgrej: Sovepose, liggeunderlag/madras
- Sportstøj
- En lille taske eller store lommer til værdigenstande, så de ikke ligger på sovesalen
- Alt, du normalt har med, når du er på lejr (husk tandbørsten!)
Tyveri kan ske, så tag kun de mest nødvendige værdigenstande med på lejren. Det vil dog være muligt at få f.eks. computere låst inde under lejren.
Der mulighed for at leje én madras for 20 kr. på Discipeltræf
Ønsker du at leje en madras, angiver du dette ved tilmeldingen til lejren. Da vi ikke har madrasser til alle, sker fordelingen efter et først til mølle-princip. Hvis der ikke er flere madrasser, er det ikke muligt at krydse boksen af i tilmeldingen.
Husk lagen, hvis du lejer madras.
Discipeltræf er arrangeret af Kristeligt Forbund for Studerende. Et fællesskab af helt almindelige studerende, frivillige og ansatte, der står sammen om én fælles vision; 'at kende Jesus og gøre Jesus kendt'. Lige midt i studieverdenen. Lige der, hvor vores medstuderende er.
Du kan læse meget mere om KFS på vores hjemmeside